Læsø Færgen "Margrete" er på vej i havn.
Annoncørbetalt indhold

Ohøj børnefamilier: I kan komme med Læsø Færgen til en god pris – også i højsæsonen

Læsø er kendt for sin unikke natur, sine fantastiske strande, hyggelige spisesteder og friske, lokale råvarer. Alt dette danner en perfekt ramme om ferien med børnene. Håbet hos den lokale turistorganisation er, at en besparelse på 50 procent på færgebilletten vil få flere børnefamilier til at vende blikket mod Læsø.

15. april 2024 kl. 11:00
Opdateret 19. april 2024 kl. 11:35

Forventningerne til sommeren 2024 får allerede smilene frem hos den lokale turistorganisation på Læsø.

Hos Læsø Turist- og Erhvervsforening på Havnepladsen 1, kan man næsten allerede mærke sommersolen. Det skyldes, at det i år er muligt at spare ikke mindre end 50 procent på færgebilletten, sammenlignet med sidste års færgepriser.

Læsø Kommune har nemlig valgt at lade et tilskud fra regeringen komme både fastboende og besøgende på øen til gode.

Jens Rulle er Turist- og Erhvervschef på Læsø, og han håber, at flere børnefamilier vil vælge øen som feriemål til sommer.

Den sommernyhed ser øens turistbureau gerne ramme danskernes feriedrømme.

- De lavere priser giver jo en fantastisk start på ferien, allerede inden vores gæster går om bord på færgen i Frederikshavn, siger Jens Rulle, der er Turist- og Erhvervschef på Læsø.

- Det giver nok også økonomisk råderum til flere jomfruhummere og større is, fortsætter han med et smil.

Fakta om færgeoverfarten

Læsø Færgen tager dig fra Frederikshavn til Læsø på kun 90 minutter. 

Færgen har mellem fire og syv daglige afgange, og du booker nemt online på www.laesoe-line.dk, hvorfra du også kan finde priser og sejltider. 

I sommerferien kan du komme til Læsø for det halve af sidste års priser. 

Nyt i 2024 er også, at alle under 18 år rejser gratis, og rejser du som gående med en cykel, kommer du over for kun 100 kroner.

Læsøs jomfruhummer-eventyr startede i 60´erne, og den friske fangst bliver stadig nydt af både små og store turister, der besøger øen.

Rig på ro og gode oplevelser

Ellers er det meste på Læsø, der har mottoet "Rig på ro og gode oplevelser" (dem kan du læse mere om her), som det plejer.

- Her på Læsø daler pulsen helt automatisk, allerede fra du kører af færgen i Vesterø, fortæller Jens Rulle.

- På Læsø er der altid strand nok til alle, uanset om du søger en vadestrand eller en badestrand, om du er til roligt vand eller bølger. Vi har sågar strande med lavt vand langt ud - perfekt til børnene, fortsætter han.

Vandet her ved Vesterø Strand er roligt, så der er ideelle muligheder for at pjaske og lege for selv helt små børn.

Håbet er, at også familier med små børn har lyst til at forlade hverdagens hamsterhjul for en stund og opleve øens helt særlige ro i deres sommerferie.

- Som børnefamilie er der al mulig grund til at sætte kursen mod Læsø. Her er så mange muligheder – mange af dem gratis - for at skabe en uforglemmelig sommer for børnene, siger Jens Rulle.

Børnene er nemlig tænkt ind overalt på Læsø - også på restauranternes børnemenuer.

- Der er hjemmelavede fiskefrikadeller med remoulade fra den lokale fiskemand, rigelige mængder lokal-produceret Læsø-is og friske jordbær, kartofler og meget andet at finde i vejboderne fra Vesterø til Østerby. Alt sammen nok til en lang sommer, lover Jens Rulle.

Nøøøøøj, det er for børn

Der er masser af oplevelser, som børn og voksne kan dele på Læsø. Her er et udpluk:

  • Nisseruten: Mellem træerne og de tilgroede klitter i Højsande, mener man, at der er nisser. Og det er især børnene, der kan mærke dem, når de følger nisseruten.
  • Saltsyderiet: Her kan børn og voksne gratis få historien om, hvordan man syder salt, og også selv syde deres eget salt.
  • Kongestranden, der byder på kilometervis af børnevenlig badestrand.
  • Ø-skattejagt: En spændende ø-skattejagt, hvor børn og deres voksne kommer rundt til fem forskellige steder på Læsø og kan vinde en flot præmie.
  • Storhaven: Her er gynger, en svævebane over søen for de modige og ikke for tunge, nedgravet trampolin, kaniner, kyllinger og killinger, grise, geder, ponyer og æsler, høns, ænder og gæs. Hele menageriet koster kun 10 kroner.

Der er mange, mange flere oplevelser i børnehøjde her

Her besøges Storhaven, hvor børnene til en yderst beskeden pris kan boltre sig og klappe over 20 forskellige dyr.
Annonceret indhold

Nyeste