Københavns Drengekor optræder i Sct. Catharinæ Kirke onsdag aften klokken 19.30.
Det sker

Corona-held i uheld: Nedlukket sogn sender berømt drengekor til Hjørring - gratis koncert

01. juni 2021 kl. 09:23

Københavns Drengekor skulle optræde i Budolfi Kirke i Aalborg onsdag aften. Men sognet i Aalborg er lukket ned på grund af coronasmitte, og i stedet kommer det store kor nu til Sct. Catharinæ Kirke i Hjørring.

Koncerten begynder klokken 19.30. Det er gratis at overvære koncerten med coronapas.

Med koncerten får publikum en unik chance for at opleve det verdensberømte drengekor i en koncert der ifølge programmet fejrer, at verden igen åbner sig, og hvor vi genforenes i mere end én forstand i en sommer, der har været ventet med længsel.

Danmarksturnéen er korets første under ledelse af Carsten Seyer-Hansen, der i august 2020 tiltrådte som korets nye kapelmester.

Koncertens første del rummer eviggyldige mesterværker af Bach, Mendelssohn og Grieg, mens koncertens anden del kredser om genforening og dansk sommerlyrik.

Annonceret indhold

Nyeste