Her stiller bandet The Irish Waterfalls op med instrumenter, og de spillede fra kl 10 til 13 på torvet i Bindslev.
Det sker

Der er gang i Bindslev: Og i weekenden stikker det helt af

01. august 2023 kl. 16:01

Der var mange boder overalt omkring torvet, og det gav rigtig mange gæster i byen, men vejret var også med Bindslev lørdag.

Det er BHE (Borger Handel og Erhverv i Bindslev), der var arrangør af det store Torvemarked i Bindslev den 29. juli.

Her var det Min Købmand fra Bindslev med Lisa og Anika samt købmand Karlo, og  Marie samt Mary Jean, der alle solgte grønsager på torvet.

På Torvemarkedet var der hestevæddeløb og 30 veterantraktorer, pølser og drikkevarer flere steder. Der var livemusik på By-scenen. der var leveret af The Irish Waterfalls.

Der var også livemusik foran Hotel Bindslev med Heidi og Søren, og det gav en rigtig god torvemarkedsstemning. 

Torvemarked i Bindslev lørdag den 29. juli.

Gang i weekenderne

Og så sker der mere lige her og nu i Bindslev 3. til 5. August.  For Bindslev Musikfestival har harmonikadag torsdag den 3. august fra klokken 13 til midnat, og den 4. august er der country og western-aften.

På lørdag den 5. august er der stort torvemarked ved Tannisbugthallen og stort halbal med Kandis i hallen fra klokken 18 til klokken 01. 

Hele musikfestivallen i Bindslev afholdes i Tannisbugthallen fra torsdag til lørdag. 

Annonceret indhold

Nyeste