Livet her

Gratis koncert på Jepsens Plads

15. september 2020 kl. 08:55

Lørdag 12. september var der gratis koncert med No Good på Jepsens Plads i Hirtshals, og der var faktisk rigtig mange forbi koncerten, selvom der ind imellem kom en byge.

No Good spiller fantastisk og Peter Grøn Ært, som alle kalder denne fantastiske sanger, synger med sin super stemme, sammen med Henrik på guitar, Søren på trommer og Niels på Keyboard.

Handelschefen fortalte, at Hirtshals Handel og Erhverv, som stod for arrangementet, alene i august har fået 6 nye medlemmer.

- Så inden længe runder vi de 200 medlemmer. Bestyrelsen og jeg besøger de ganske få i Hirtshals, der endnu ikke er medlemmer inden længe, for dermed at få samtlige erhvervsdrivende med i Hirtshals området, siger Per Martensen.

- Det er vigtig at vi har gode muskler, når vi laver alle de events igennem et år. Hirtshals er én af de byer i Danmark, der har flest aktiviteter, og det gavner jo alle vore medlemmer, at der sker noget i Hirtshals hele tiden, supplerer handelschefen.

Som også kan nævne, at allerede lørdag 3. oktober har de Lyserød lørdag, hvor Ib Grønbech og Container Kvartetten giver koncert på Parkeringspladsen foran Hotel Hirtshals fra klokken 12.00, og det er gratis for alle.

- Vi har denne lørdag, der som sagt er lyserød, stort lotteri med over 100 gevinster, og det foregår i Nørregade 5, fra klokken 10 til 12. Her er der gode chancer for at vinde, og der er rigtig flotte gevinster, siger Per Martensen.

Men i øvrigt oplever medlemmerne her i Hirtshals en fantastisk opbakning fra de lokale, og det er også vigtigt, for at vi kan bevare alle vore butikker.

- Vi ser jo på landsplan, og ikke mindst i store byer, rigtig mange tomme butikker, og alle de millioner af m2 tomme butikker skyldes ikke mindst den store nethandel, og det er selvfølgelig de vilkår vi skal leve med. Men man skal bare være klar over, at nethandelen skader byernes aktiviteter, og det er jo alles ønske, at der skal være livlige byer med gode fysiske butikker, der giver god service. Det er jo det, der skaber det liv vi alle gerne vil have i vore byer landet over, tilføjer Per Martensen.

Annonceret indhold

Nyeste