Der er håndbold-dag søndag i Hallen - Park Vendia.Arkivfoto: Lars Pauli
Det sker

Håndbold-dag søndag: Gylden mulighed for at få børnene i gang igen

12. august 2021 kl. 08:39
Opdateret kl. 13:30

Nu på søndag er der Håndbold-dag i Hallen - Park Vendia i Hjørring, og det er en kærkommen mulighed for at få gang i børn og unge igen.

- Har du børn som gerne vil afprøve håndboldspillet på en sjov og anderledes måde, har de her en gylden mulighed for dette. Det er vores indtryk, at mange børn er gået i stå med idræt på grund af Covid-19, og det er bekymrende for den dannelse og udvikling, vores børn traditionelt har gennemgået i opvæksten, mener Hjørring kommune og Hjørring Håndbold, som derfor i samarbejde har arrangeret dagen, der finder sted fra klokken 10 - 15.

Det er ganske gratis for alle at deltage.

- Hallen vil summe af liv med alle mulige håndbold aktiviteter, konkurrencer og lege. Når der er konkurrencer, skal der naturligvis også være præmier - og derfor vil der også her være små præmier til alle vindere. Mellem 11:30 og 13:30 vil arrangementet være vært med grillpølser med brød og sodavand, oplyses det endvidere.

I løbet af hele dagen vil du kunne møde Hjørring Håndbolds nye bestyrelse, som gerne vil fortælle om deres nye strategi i forhold til frivillig-kulturen i klubben. Man vil ligeledes kunne få information om klubbens helt nye seniorklub.

Annonceret indhold

Nyeste