Arkivfoto: Bent Bach
Det sker

Her kan du opleve skinnende, flotte veteran-køretøjer på lørdag

13. august 2021 kl. 09:39

Lørdag 14. august er der veterantræf i Hirtshals fra kl. 9.00 til 14.00.

Tommy Høj fra Høj Data i Hirtshals er én af tovholderne på arrangementet, og han fortæller, at der er tilmeldt over 120 køretøjer: Personbiler, varebiler, lastbiler samt busser, knallerter og motorcykler - og sandelig også traktorer.

Hirtshals bymidte vil være i brug for at huse alle disse køretøjer - det vil sige Nørregade, Den Grønne Plads samt parkeringspladsen ved Hotel Hirtshals.

- Og hvis ikke det er nok, må vi bruge lidt af Jørgen Fibigersgade, siger Tommy Høj.

- Køretøjerne kommer fra hele Nordjylland, og nogle også fra Norge. Til næste år vil vi lave en pakke til nordmændene, med hotel-ophold med mere, tilføjer han.

Annonceret indhold

Nyeste