Arkivfoto: Henrik Louis
Det sker

Klar til fest i stationsbyen - lørdag går det løs med jubilæums-fejring

11. august 2021 kl. 15:15
Opdateret 12. august 2021 kl. 09:38

Bogen ”Vrå 150 år” - en ordentlig sag på 170 sider - er med hjælp fra spejdere og deres forældre netop dumpet ned i postkasserne i Vrå og omegn.

Fotograf Axel Søgaard og journalist Niels Henriksen er kommet byen rundt og har været i de fleste hjørner, fra den lille iskiosk på Løkkensvej og pølsevognen i Jernbanegade til den store sparekasse, der er vokset til at være blandt landets største - og idrætscentret, der tiltrækker gæster fra ind- og udland samt ikke mindst byens nye skole, som indvies den 21. december.

Bogen kommer ikke til salg, men der er allerede flere henvendelser fra tidligere Vrå-borgere om at erhverve sig en bog.

- Efter omdeling kan der blive et mindre antal bøger i overskud, og er du meget interesseret i at få bogen, kan du henvende dig til Hanne på Lokalhistorisk Arkiv i Vrå, ved at sende en mail til hanne@vraalokalarkiv.dk. Har du modtaget bogen og ikke har nogen interesse i den, må du meget gerne at aflevere den på lørdag i Arkivet i Uhrenholts Gaard, så vil vi finde en måde at få omfordelt bøgerne til interesserede uden for 9760, lyder det fra Vrå Lokalhistorisk Arkiv og Vrå Beboer og Erhvervsforening

Bogen er finansieret dels af privat donation og dels af en række lokale og landsdækkende fonde og endelig af Hjørring Kommune.

Uddelingen er godt timet til markeringen af stationsbyens jubilæum, der finder sted under stor festivitas i weekenden.

Lørdag er der festivitas dagen lang i hele byen med åbent hus mange steder, levende musik - blandt andet med Sussi og Leo - samt stort kræmmermarked med 55 kræmmere.

Det oplyses også, at en gammel brandbil, som stod i Vrå en årrække, ankommer fra Falck Museet på Egeskov Slot.

Hele programmet for fejring af jubilæet kan ses i denne uges udgave af Løkken Folkeblad.

KLIK HER OG FIND SIDE 6

Annonceret indhold

Nyeste