Billederne er fra sprængning af Vendsyssel Tidende. Foto: Vendsyssel Historieske Museum
Det sker

Kom med på byvandring i besættelsestidens Hjørring

29. april 2021 kl. 06:30

HJØRRING: Onsdag den 5. maj klokken 17.30 holder Vendsyssel Historiske Museum byvandring i besættelsestidens Hjørring med start fra museets hovedindgang, Museumsgade 3.

Aftenens guide er formidlingschef Jens-Christian Hansen, der blandt andet har stået bag museets nye udstilling ”Vendsyssel Besat”. Undervejs på turen fortælles både om hjørringensernes hverdag med besættelsesmagten samt om nogle af de dramatiske begivenheder, der rystede byen i besættelsesårene. Turen varer ca. 1,5 time.

Arrangementet var oprindeligt tænkt som en pakke, hvor publikum både skulle få muligheden for at deltage i en byvandring, smage på besættelsen i museets nyindrettede café og se udstillingen ”Vendsyssel Besat”. På grund af de aktuelle restriktioner i forbindelse med corona-pandemien, har det dog været nødvendigt at tilpasse arrangementet, så det kun omfatter byvandringen.

Prisen er derfor reduceret til kun 50 kroner af hensyn til forsamlingsloftet er tilmelding nødvendig til jch@vhm.dk.

Annonceret indhold

Nyeste