Her er det hovedsponsor Kasper Knudsen  fra Rema1000 og Per V Jensen fra Hotel Hirtshals, der sammen med Hirtshals Handel og Erhverv havde arrangeret koncert med Anders og Bent Bro ved Hirtshals Kro.
Det sker

Lokale kræfter får store navne til byen

27. april 2024 kl. 19:01

HIRTSHALS: Det var flot musikalsk underholdning på scenen med far og søn, Anders og Bent Bro.

Bent Bro, der tidligere var med i Tørfisk, lavede muntre anekdoter, og det var noget, Hirtshals-folkene kunne lide.

Der var fyldt helt op til koncerten ved kroen lørdag den 21. april.

Formanden for Hirtshals Handel og Erhverv, Tommy Høj fra Høj Data, bød velkommen til koncerten, som var sponsoreret af Kasper Knudsen fra Rema 1000 og Per V. Jensen fra Hotel Hirtshals.

Det var god humor og lune vittigheder, som far og søn leverede for de mange koncertgæster ved Hirtshals Kro denne lørdag. Ib Grønbech kom med nodestativet, som Bent Bro havde glemt, og uden det kunne han nemlig ikke huske teksterne, sagde Ib. Hertil mente Bent ikke, at Ib kunne spille eller synge, og det var noget, der fik klapsalverne frem hos publikum.

Men koncerten med sange og god musik var i top, og stedet foran Hirtshals Kro er perfekt. Her sidder man med en af de flotteste udsigter, over havn og hav og kan være med til en af de mange gratis koncerter, der kommer på dette sted i løbet af sommeren.

Her er det far og søn, Anders og Bent Bro, på scenen ved Hirtshals Kro.

For allerede på lørdag den 4. maj kommer Richard Ragnwald, og den 11. maj kommer Shubidua-sjov. Den 8. juni er der sang og musik med Bro, og den 10. august kommer Johnny Hansen fra Kandis med sang og musik.

Koncerterne er sponsoreret i hovedtræk af købmand Kasper Knudsen i Rema 1000 og Per V. Jensen fra Hotel Hirtshals, og Hirtshals Handel og Erhverv er også medarrangør til arrangementerne ved Hirtshals Kro.

Annonceret indhold

Nyeste