Lars Hansen.
Det sker

Ny weekend-camp kommer vidt omkring: Løb, viden om løb - og god mad

07. maj 2021 kl. 12:05

The Sky Is Blue, som er et nystartet vandre- og eventprojekt, arrangerer nu en weekend for motionsløbere i Hirtshals.

- Jeg har i mange år tænkt på, at det kunne være sjovt og givende at afvikle et ophold, hvor vi kombinerer løb og viden om løb - og dertil tilsætter god mad og hyggeligt samvær. Sådan nogle ophold eller træningslejre er normalt forbeholdt eliteløbere – men hvorfor egentlig det? Mange motionister kan også trænge til noget input, hints og vejledning til, hvordan man kan booste formen lidt, lyder det fra Det er min fornemmelse, at der er mange som kan være interesseret i sådan et ophold med en overnatning – og vi starter nu med at udbyde et enkelt arrangement 18.-19. september 2021, lyder det fra Lars Hansen, der har stiftet eventfirmaet sammen med datteren Sine.

- Jeg har været løber hele mit voksne liv – først som eliteløber og de sidste mange år som motionist. Hertil kommer at jeg i alle årene har været træner og coach for rigtig mange løbere – både begyndere, motionister og bedre løbere. Det er denne viden og min store kærlighed til motion, som sikrer at jeg har den helt rigtig baggrund for at afvikle en motionsweekend, tilføjer han.

Programmet indeholder to løbeture, oplæg om træning, god mad og socialt samvær. Og sluttes af med personlig samtale med løbecoach og mulighed for personligt træningsprogram.

Arrangementet bliver afviklet på det naturskønne B&B by the Sea, som ligger panoramaudsigt over havet i Hirtshals.

Se mere HER

Annonceret indhold

Nyeste