Helle Thrane.Privatfoto.
Livet her

Slægtsforsknings-Café atter i gang

To aktiviteter ved samme arrangement 4. oktober

30. september 2018 kl. 07:19

HJØRRING: Slægtsforsknings-Cafeen er parat til at grave i fortiden igen, nærmere bestemt 4. oktober fra kl. 14.30 til 16.30.

Cafeen holdes som sædvanlig i den tidligere byrådssal på det Gamle Rådhus i Hjørring, der ejes af Vendsyssel Historiske Museum.

- Vi byder denne gang på to aktiviteter. Dels et besøg hos naboen til det det Gamle Rådhus, Historisk Arkiv, hvor kaffe/the samt en lille småkage eller to indtages. Herefter vil arkivar Helle Thrane vise rundt I arkivet. Men først har vi på det Gamle Rådhus besøg af forhenværende trafikchef Hans Fink, Løkken, der atter vil fortælle om Løkkens bygningshistorie. Denne gang specielt om den tekniske side, konstruktionsprincipper og byggematerialer, lyder det.

Alle kan gratis deltage i arrangementet, og der ikke krav om medlemskab af Slægtshistorisk Forening for Hjørring og Omegn

Annonceret indhold

Nyeste