Der er masser at se på ved Løkken Truck Festival - også når det bliver mørkt.
Det sker

Weekend med masser af hestekræfter - festival for truckere og andre med hjerte for lastbiler

01. september 2023 kl. 16:01

"Så nåede vi op på 343 tilmeldte lastbiler. Det bliver jo en vildere og vildere weekend i lastbilernes tegn".

Sådan skrev arrangørerne fredag over middag på Facebook omkring tilmeldingen til årets Løkken Truck Festival, der finder sted i weekenden 8.-10. september.

Over weekenden bydes der på udstilling af altså over 300 lastbiler, der både kommer fra enkeltpersoner og fra firmaer. Men der er også også fest med spisning både fredag og lørdag aften i teltet - og udstillere og kræmmere.

Stemningen er hyggelig og uformel til Løkken Truck Festival.

Lastbilerne begynder at ankomme fra fredag formiddag, men publikum har adgang fra kl. 17-01.

Lørdag er der adgang for publikum fra kl. 10-01 og søndag fra 10-15, hvorefter der er udkørselsparade med de mange lastbiler fra pladsen. 

Der tages entre til festivalen, der er for alle med hjerte for lastbiler. 

Festivalen bliver afholdt af Vognmænd AL Logistik v/ Anders Lauritzen og Ac Mejerimaskiner i samarbejde med Action House Løkken.

Annonceret indhold

Nyeste