Der er 8.103 varmeforbrugere, som tilsammen får 12,6 mio. kr. tilbage – hvilket svarer til et gennemsnit pr. varmeforbruger på ca. kr. 1.560. Arkivfoto
Livet her

12,6 mio. kroner på vej retur til varmeforbrugerne

85 procent af varmeforbrugerne hos Hjørring Varmeforsyning skal have penge tilbage på deres opgørelse.

01. februar 2020 kl. 10:51

HJØRRING: Hjørring Varmeforsyning har lavet årsopgørelsen for varmeåret 2019, og ca. 85 procent af varmeforbrugerne hos Hjørring Varmeforsyning skal have penge tilbage på deres opgørelse. Det fremgår af en pressemeddelelse fra direktør Per Sørensen, Hjørring Varmeforsyning.

- Varmeforbrugerne har ikke brugt så meget varme, som vi regnede med ved budgetlægningen for 2019, hvilket skyldes det milde vejr, oplyser direktøren i pressemeddelelsen.

Der er 8.103 varmeforbrugere, som tilsammen får 12,6 mio. kr. tilbage – hvilket svarer til et gennemsnit pr. varmeforbruger på ca. kr. 1.560.

Beløbet bliver modregnet på 1. acontoopkrævning for 2020, som skal betales den 10. februar 2020.

Der er i alt 1.502 varmeforbrugere, som har brugt mere varme, end de har betalt aconto i 2019, og årsopgørelsen viser, at de tilsammen får en ekstraregning på i alt 1,4 mio. kr. - svarende til ca. 958 kroner i gennemsnit per forbruger. Beløbet bliver opkrævet sammen med 1. acontoopkrævning for 2020, som skal betales den 10. februar 2020.

- Hjørring Varmeforsyning er overgået til et nyt IT-system, og det betyder desværre, at vi i år ikke kan udsende årsopgørelsen for 2019 til varmeforbrugerne.

Forbrugerne kan finde opgørelsen på selvbetjeningssiden på Hjørring Varmeforsynings hjemmeside www.hjvarme.dk. Forbrugernummer og webpinkode til login på ”Dine egne sider” er udsendt med opkrævningen af 1. acontorate for 2020.

Annonceret indhold

Nyeste