Der var gang i veteranstævnet i B75, som nu også kan få glæde af sponsoraftalen med energiselskabet.Foto: Bordtennisklubben B75
Livet her

B75 sørger for både bredde og elite

28. september 2020 kl. 05:09

Bredde- og elitesport er to sider af samme sag, hvis man spørger Bordtennisklubben B75.

For blandt andet at styrke aktiviteterne for både bredden og eliten har B75 indgået en sponsoraftale med energiselskabet OK, og det betyder en hel del for bordtennisklubben i Hirtshals.

- En sponsoraftale gør det muligt at få støtte til vores mange aktiviteter, når vores medlemmer eller andre borgere tanker brændstof i hverdagen. Det betyder naturligvis meget, siger formand i klubben, Daniel Christensen.

Noget af det særlige i B75 er, at der er et fantastisk sammenhold i klubben, og det gælder på tværs af alle aldre og niveau.

- Bredde og elite trives utroligt godt sammen i vores forening, siger Daniel Christensen. Vi tror på, at bredden og klublivet er fundamentet for eliten, og at eliten samtidig er en inspirationsfaktor for bredden.

Aftalen er simpel. Man kan støtte klubben med fem øre for hver liter, der tankes hos OK.

Det koster ikke ekstra at tanke, da det er OK og selskabets forhandlere, som betaler støtten.

- Man skal bare melde sit OK Benzinkort til Bordtennisklubben B75’s sponsoraftale, så gives støtten, uanset om betalingen sker med benzinkortet, betalingskort eller i Tank & Betal-appen, lyder det.

Annonceret indhold

Nyeste