LØNSTRUP: Lønstrup Café viser onsdag 19. september klokken 19.30 det amerikanske komedie-drama "Three billboards outside Ebbing, Missouri".
Syv måneder er gået, siden den stadig mere indebrændte Mildred Hayes mistede sin datter, Angela. Voldtægtsmanden og morderen er tilsyneladende aldrig blevet fundet.
I sin desperation vælger Mildred at leje plads på tre meget store, ubrugte skilte ved en af vejene til den lille by Ebbing i staten Missouri - til en stærkt anklagende tekst, rettet mod byens ellers højt respekterede politichef, William Willoughby.
Det får ikke bare Willoughby godt op at køre, men også hans næstkommanderende, den racistiske, voldelige og alkoholiserede Jason Dixon. Og så er handlingen ellers godt i gang i en den seneste tids mest populære film, det amerikanske komediedrama "Three Billboards Outside Ebbig, Missouri" med Frances McDormand i den meget fremtrædende hovedrolle som Mildred Hayes. Og Woody Harrelson som byens markante politichef, der har mange kampe - også hjemlige - at kæmpe.
For sin indsats har McDormand reddet sig en Oscar for bedste kvindelige hovedrolle, mens Sam Rockwell fik Oscar for bedste mandlige birolle, takket være rollen som Dixon.
Blandt meget andet handler den uforudsigelige film om retfærdighed, racisme og kvindelig selvstændig.
Filmen er instrueret af Martin McDonagh.
Filmen vises også den 20., 21. og 23. september kl. 19.30.
Livet her

Ballade over tre skilte i Lønstrup

Uforudsigelige film om retfærdighed, racisme og kvindelig selvstændig i Lønstrup Café Bio

16. september 2018 kl. 19:39
Annonceret indhold

Nyeste