Arkivfoto Michael Koch
Livet her

Bekymret borger kontaktede politiet: 26-årig bilist slingrede ad Frederikshavnsvej

14. marts 2021 kl. 15:45

Torsdag aften ved 19-tiden måtte ordensmagten rykke ud, da man fik en henvendelse om en farlig, trafikal situation.

”En borger (kom) kørende ad Frederikshavnsvej i Hjørring, da en bilist foran ham slingrende en del til fare for øvrige trafikanter. Det vakte omgående mistanke til spirituskørsel, hvorfor anmelder holdt ind til siden og ringede til politiet. Kort efter ankom en patruljevogn fra Nordjyllands Politi til området, hvor man standsede den bekymringsvækkende bilist til kontrol”, skriver Nordjyllands Politi i døgnrapporten og fortsætter:

”Bilisten, en 26-årig kvinde, viste sig at være frakendt førerretten til personbil. Derudover kunne betjentene – takket være en udåndingstest – se, at hendes promille var over den lovlige grænse på 0,5. Politiet sigtede og anholdt derfor bilisten for spirituskørsel samt kørsel uden førerret. Den sigtede fik sig derefter en køretur på bagsædet af patruljevognen med skadestuen som destination, hvor man udtog en blodprøve som bevismateriale i sagen”.

Når Nordjyllands Politi sigter en person for overtrædelse af færdselslovens §§ 53-54, vil vedkommende blive tilbudt en uforpligtende samtale med en rusmiddelrådgiver.

Læs mere på politi.dk

Annonceret indhold

Nyeste