Livet her

Besøgsrekord på Bunkermuseet i Hirtshals - også skoler valfarter til det store anlæg

25. september 2021 kl. 05:00

Vendsyssel Historiske Museum ser tilbage på en rigtig god sæson på Bunkermuseet i Hirtshals på trods af lange perioder med restriktioner i form af mundbind, coronapas og afstandskrav.

- På museet glæder vi os meget over, at vi i forbindelse med vore omvisninger i juli og august i år havde 16% flere besøgende på Bunkermuseet end i 2020 og 27% flere besøgende end i 2019, der var det sidste ”normale” år før pandemien brød ud, fortæller formidlingschef Jens-Christian Hansen.

Lige nu er der højsæson for lejrskolebesøg på Bunkermuseet i Hirtshals. Også her tegner det til et ekstraordinært højt besøgstal, fortæller Jens-Christian Hansen.

Der kommer rigtigt mange børn og unge fra skoler over hele landet, der bliver klogere på Danmarks Besættelse og Anden Verdenskrig i bunkeranlægget. Da mange skoler ikke tager til udlandet i år har museets omvisere mere end almindeligt travlt pga. en mangedobling af besøgstallet. Det endelige tal gøres dog først op efter efterårsferien, hvor der i øvrigt er offentlige omvisninger alle hverdage i uge 42 kl. 10.30 og 14.00.

Annonceret indhold

Nyeste