Arkivfoto.
Livet her

Børns Voksenvenner: Er ved at miste grebet i Hjørring - er du en del af løsningen?

13. august 2021 kl. 16:15
Opdateret 18. august 2021 kl. 08:51

Børns Voksenvenner i Hjørring sender nu et nødråb ud: Hvis arbejdet i forhold til at matche børn, der har brug for frivillige voksenvenner i langvarige og nære venskaber, skal forsætte, så skal der nye frivillige på banen.

- Foreningen er nu kommet i en akut krise, da der er stærkt brug for nye kræfter i bestyrelsen for at kunne køre foreningen videre. Der er stærkt behov for førstehjælp til denne gode forening, som gør så stor en forskel for lokale børn, lyder det fra Birgit Klitgaard Leong, der er områdeleder i Børns Voksenvenner

Der afholdes ekstraordinær generalforsamling 14. september kl. 17 i Frivilligcentret, hvor man er meget velkommen til at deltage.

Børns Voksenvenner i Hjørring er en selvstændig lokalforening i Landsforeningen Børns Voksenvenner og har eksisteret i ni år.

Man er velkommen til at kontakte områdeleder Birgit Leong på tlf. 28122921 eller mail: bkl@voksenven.dk for mere info om det frivillige bestyrelsesarbejde.

Annonceret indhold

Nyeste