Sidste års vinder.
Livet her

Bor du i Årets Landsby 2021? - nu skal pennen spidses, hvis man vil være med i kapløbet om titlen

16. april 2021 kl. 12:05
Opdateret kl. 12:47

Det sidste år med coronapandemien har sat landsbyerne under pres og afkrævet nye veje til at udvikle landsbyernes liv. Mange steder har landsbyernes fællesskaber ageret på trods, ligesom både stigende hjemmearbejde og flere danske turister rummer store potentialer for tiltrækning, bosætning- og erhvervsudvikling i landdistrikterne. Dermed har coronakrisen også budt landsbyerne nye muligheder ved at vende verden på hovedet.

I år hædrer Årets Landsby-prisen derfor de lokalsamfund, som har formået at omsætte coronakrisen til positive muligheder for landsbyernes indbyggere i form af nye tiltag for levedygtighed og bæredygtighed.

Måske har landsbyen fastholdt eller tiltrukket nye beboere, udviklet nye erhverv eller servicetilbud eller skabt nye teknologiske eller bæredygtige udviklingsmuligheder.

Temaet er kort fortalt ”Den Nytænkende Landsby”, og der vil blive lagt vægt på i hvilket omfang, landsbyen har formået at vende coronakrisen til nye levedygtige og bæredygtige udviklingsmuligheder med øje for fremtiden.

For at komme i betragtning skal der være tale om en landsby med under 1.200 indbyggere.

Følgende forhold vil bl.a. indgå i den samlede vurdering af ansøgerne:

* Aktiviteter med konkrete effekter i form af øget tilflytning, ny erhvervsudvikling eller nye fællesskabsformer.

* Originaliteten og pionérelementet i landsbyens initiativer og idéer, herunder muligheden for at applicere landsbyens initiativer i andre kontekster.

* Gruppen af landsbybeboere, der står bag ansøgningen.

Det er vigtigt at understrege, at landsbyerne ikke forventes at leve op til alle tre kriterier, skriver uddelerne af prisen - Landdistrikternes Fællesråd og Landsforeningen Landsbyerne i Danmark i samarbejde med Forenet Kredit - i en pressemeddelelse.

Du kan læse mere om landsby-dysten - og hvordan man søger - HER

Annonceret indhold

Nyeste