Livet her

Danserne rullede sig ud - og terningerne rullede

30. august 2021 kl. 14:00
Opdateret kl. 14:52

SPAR Hjørring på Nordens Allé 14 samlede mange mennesker lørdag til Torvedag arrangeret i samarbejde med ThermIT Marketing og Klovneløb Hjørring.

Art of Dance fra Hjørring underholdt med flot dans, og hele Hjørrings Krumme styrede Terningekast for børn. Alle børn fik naturligvis en præmie af den flinke Krumme - uanset om de slog en sekser eller kun tæt ved.

Tidligere på dagen kastede voksne med terning efter store præmier, når sekseren pegede mod himlen. Der var også disket op med smagsprøver fra lokale leverandører, og købmandens medarbejdere havde god gang i grillen.

På den anden side af Nordens Allé på Lundergårdskolen havde LIUF Gymnastik åben hal og gymnastiksal også med flot besøg. I salen blev der danset foran det nye store spejl, sponsoreret af SPAR Hjørring, og udenfor havde bydelens købmand stillet en hoppeborg til rådighed for børnene.

- Det blev en rigtig dejlig dag i Hjørrings Vestby, og vi har allerede tanker om flere arrangementer, der kan samle bydelen og folk udefra til spændende aktiviteter, fortæller SPAR Købmanden Dennis Bak.

Annonceret indhold

Nyeste