HJØRRING: - En sorggruppe forsøger ikke at fjerne den efterladtes sorg eller at presse vedkommende til at "komme videre". Men fællesskabet med andre, der har mistet, kan hjælpe med at bære sorgen og den forandrede hverdag. Det kan være en stor støtte at høre, hvordan andre har tacklet sorgen og livets nye udfordringer. Mange opdager, at de ikke er alene med deres sorg og finder trøst i, at deres sorg har fællestræk med de andre deltageres oplevelser. Deltagere i sorggrupper fortæller ofte, at noget tungt fjernes fra dem, når de deler deres oplevelser og erfaringer i sorggruppen
Sådan lyder det fra sognepræst Anne Marie Bram, Bistrupkirken,
Hvis man kunne tænke sig at være med i en sorggruppe Bistrupkirken, i Vrå eller i Løkken, så er der plads til nye deltagere.
Sorggruppen arbejder på folkekirkelig grund, men man behøver ikke at have en stærk tilknytning til kirken for at deltage i en sorggruppe.
Grupperne ledes af præster og frivillige, som kan støtte mennesker, der har mistet, i at få sat ord på sorgen, så den bliver nemmere at håndtere.
Der er tavshedspligt i grupperne, som mødes en gang om måneden.
Vilo man vide mere, kan man kontakte Anna Marie Bram eller Anni Glarkrog, der er leder af sorggruppen i Løkken.
Livet her

Del din sorg i en gruppe

Mulighed for at deltage i sorggruppe på folkekirkelig grund i Hjørring og Løkken

12. september 2018 kl. 11:29
Annonceret indhold

Nyeste