Hjørring Teater frister mandag 8. oktober med den anmelderroste forestilling "Jeg løber" på Vendelbohus.
Forestillingen har spillet for udsolgte huse i det ganske land, og nu er turen kommet til Hjørring.
Der venter publikum en forestilling om løb, kræft og savn.
En mand - spillet af Anders Juul - begynder at løbe få timer efter, der er blevet slukket for hans kræftsyge 6-årige datters respirator på Rigshospitalet. Han løber, og han kan ikke stoppe igen. For midt i sorgen og det tab og den uretfærdighed, der rammer ham, åbner løbet sig til en tilstand, hvor han føler sig let og fri og stærk. Hvor han kan trække vejret. Og hvor han måske kan komme tættere på sin afdøde datter.
Forestillingen tager udgangspunkt i en blog, som Anders Legarth Schmidts begyndte på Politiken i 2015. Her delte han sine oplevelser og erfaringer, og åbnede for spørgsmålet om, hvordan man overlever at miste et barn. Jeg løber handler om at løbe. Men den handler også om magtesløshed over for sygdom. Og om døden og sorgens rolle i et samfund, der fortrænger døden som et vilkår.
Skuespiller Anders Juul, der er alene på scenen i Jeg løber, tilbagelægger cirka ni kilometer på et løbebånd i løbet af de 80 minutter, forestillingen varer.
Det er dramatikeren Line Mørkeby, der har skrevet monologen.
Med sit indlæg nummer 44 lukkede Anders Legarth Schmith 18. november 2016 sin blog. Her skrev han blandt andet.:
“For lidt mere end tre år siden døde hun. Jeg er lykkelig over, at jeg fik tid med hende her på jorden, selv om hendes liv sluttede, næsten inden det var begyndt. Men hvad er tid overhovedet? Det er sekundet, da det sidste pres sender min datter i gang med livet. Det er sekundet, hvor hendes hjerte slår for sidste gang. Plus alt det imellem. Det er et liv. Vi måler det i år. Min ældste pige fik seks år. Jeg kalder det et kort liv og føler, at jeg må tilføje, at det var et fuldt liv. Det er jeg nødt til. Andre ord er ikke til at bære.