HJØRRING: Efter 17 år tages en tradition op igen, når EUC Nord åbner dørene til konkurrencen Nordjyske Mesterskaber for kokke- og tjenerelever. EUC Nord står for arrangementet sammen med Tech College og KF Danmark og det foregår på søndag 30. september fra kl. 12 til 17 hos EUC Nord i Hjørring.
EUC Nords kokkelærer Thomas Riis har planlagt dagen og han glæder sig:
- Det er lang tid siden vi gjorde det her sidst, og det er på tide at komme i gang igen. Vores elever får meget ud af at deltage i konkurrencer, hvor de bliver presset. Og samtidig får vi vist kokke- og tjenerfaget frem på smukkeste vis, og det er vigtigt i disse tider, hvor vi mangler folk i branchen, siger han.
Deltagerne er i lære i en virksomhed i Region Nord. Kokkene skal i løbet af dagen lave en hovedret og en dessert. Tjenerne skal servere retterne. Dommere er Dennis Juhl fra Textur i Aalborg samt Ejvind Jensen fra Lilleheden i Hirtshals.
Der er gratis adgang til arrangementet - og måske falder der en smagsprøve af ..., lyder det.
Livet her

Dyst ved gryderne på EUC Nord

Nordjyske Mesterskaber for kokke og tjenerelever holdes i Hjørring - smagsdommere fra Textur og Lilleheden

27. september 2018 kl. 17:40
Annonceret indhold

Nyeste