Transport af pengeskab - på lovlig vis ...
Livet her

Elo med pengeskab på mini-geden: - Olsen-banden kan bare ringe ...

30. april 2021 kl. 07:00

Hirtshals Mini Entreprenør er lig med Elo Petersen, der drev sin fars firma videre, da denne - Egon Petersen - desværre døde i 2015.

- Så jeg har nu været selvstændig i lidt over 5 år. Jeg gør meget i at lægge fliser, lave have, flytte jord, lave grusveje og pladser - alt det bruger jeg min mini-ged og mini-graver til, siger Elo.

Han tilføjer, at han også om vinteren kan hyres til at rydde sne og feje fortove.

- Det kan gøres efter en aftale - så kommer jeg automatisk, når der er faldet sne. Her i Hirtshals ”falder” der også af og til sand, hvis man bor tæt ved havet, og det skal jo også fjernes. Ellers bliver det jo til klitter med tiden, siger Elo.

Opgaverne spænder vidt - forleden var Elo eksempelvis ved at flytte et pengeskab på 500 kilo.

- Det bliver flyttet på lovlig vis - men Olsen-banden kan bare ringe, så er jeg klar, lyder det med et smil.

Annonceret indhold

Nyeste