Arkivfoto: Henrik Bo
Livet her

En lille håndfuld sigtelser på Tårs-kanten til midaldrende knallertkører

30. august 2021 kl. 20:15

Søndag 29. august om eftermiddagen standsede politiet føreren af en lille knallert til kontrol på Sæby Landevej i Tårs. Føreren af knallerten – en mand i 50’erne – havde ikke styrthjelm på, hvilket er lovpligtigt, når man kører knallert.

Det oplyser Nordjyllands Politi i sin døgnrapport.

- Ved nærmere undersøgelse kunne betjentene desuden konstatere, at knallertføreren var frakendt førerretten til knallert. Han havde heller ikke den lovpligtige forsikring. Grundet mistanke til påvirket kørsel instruerede man dertil føreren i at deltage i en alkometertest. En test, der gav udslag for, at han tilsyneladende havde indtaget spiritus i sådan et omfang, at hans promille var over den lovlige grænse på 0,5. Politiet sigtede og anholdt derfor knallertføreren for spirituskørsel, kørsel i frakendelsestiden, mangel på styrthjelm og mangel på forsikring. En blodprøve blev efterfølgende udtaget som bevismateriale i sagen, oplyses det endvidere.

Annonceret indhold

Nyeste