Sådan så det ud, da der var afslutning forrige år. Nu er man klar igen i Vrensted. Foto: Arkivfoto
Livet her

Endelig gymnastik igen i Vrensted

02. september 2020 kl. 10:35

VRENSTED: September måned er opstart for mange indendørs idrætter, og det gælder også gymnastik i Vrensted. Her har gymnastikudvalget været i arbejdstøjet for at få sæsonen til at falde i hak.

- Vi har gjort os mange overvejelser i forhold til corona, og er nu klar med et program, hvor der er tid mellem holdene, og hvor vores instruktører er instrueret i ekstra rengøring af redskaber m.m., fortæller Helene Dal Jensen.

I år tilbyder Vrensted Idrætsforening fire børnehold, hvor motorisk træning, spring og leg er i højsæde, et dansehold, et seniorhold og et voksenhold kaldet Crossværket.

- Alle holdene træner i gymnastiksalen i Byens Hus i Vrensted, og der er fælles opstart søndag den 6. september.

- Her er alle velkommen, og kan man ikke komme, så møder man bare op på holdet ugen efter, slutter Helene.

Annonceret indhold

Nyeste