Familien Veje fra Viborg, Anna, Carsten med børnene Villads, Lauge og August, er klar til fodboldgolf på banen med de udfordrende 18 huller. Foto: Niels Helver
Livet her

Er du klar til en omgang fodboldgolf: Hyggelig sommeraktivitet i Bindslev

07. august 2021 kl. 10:15

BINDSLEV: Fodboldgolf er i de senere år blevet en populær aktivitet, der med stor fornøjelse spilles af børn og voksne. Enten et par stykker i fællesskab eller hele familier, der dyster på en fri og hyggelig måde uden det store konkurrenceræs. Fodboldgolf er en sjov og spændende aktivitet med frisk luft og masser af motion.

I forbindelse med forlystelsescenter Outdoor Editions Aktiviteter og Events på Parkvej i Bindslev ligger Biledhede Fodboldgolf. Her en en flot og udfordrende bane, hvor familierne nemt kan bruge en dag med at spille fodboldgolf.

- Det er en af de bedste baner, vi endnu har prøvet. Banen ligger i et flot terræn med mange svære og krævende huller. Banen kan absolut anbefales. Når de 18 huller er gennemført, så har man fået masser af motion og frisk luft. Foldboldgolf er en rigtig hyggelig måde at være sammen med familien på, fortæller Carsten Veje fra Viborg, der holder sommerferie med familien i Ålbæk.

Når spillet først er i gang, er det svært at slippe det igen. Derfor giver entrebilletten også adgang til at spille lige så meget, man lyster i hele åbningstiden fra klokken 9 - 22.

Fodboldgolf er en blanding mellem golf, minigolf og fodbold. Spillet går ud på at få en fodbold i hul på færrest mulige spark på en specielt anlagt bane med 18 huller og forskellige forhindringer. Fodboldgolf er en aktivitet, hvor alle kan være med uanset alder og evner med en bold. Reglerne er simple og kan hurtigt læres. Hul nummer 18 er dog lidt speciel. Det er nemlig et sørøverskib, hvor bolden skal sparkes op i det rigtige hul for at give maksimum point. Rammes et af de øvrige huller i skibet trækkes der point fra resultatet.

Annonceret indhold

Nyeste