Pr-foto: Gudmund Thai
Livet her

Falder lige nøjagtig uden for den store genåbningsplan - Hjørring Teater aflyser igen-igen

07. april 2021 kl. 14:00

Hjørring Teater må endnu en gang aflyse forestillinger: Denne gang gælder det ”Sommer i Tyrol”, som Folketeatret skulle have vist i Hjørring torsdag den 15. april.

En anden forestilling i en helt anden genre - Det Kongelige Teaters ”Et tysk liv” med Kirsten Olesen - er også taget af plakaten.

- Den forestilling skulle have været vist tirsdag den 4. maj, og må desværre også aflyses - ganske få dage før restriktionerne ophører, lyder det fra teatret i en pressemeddelelse.

Publikum, der har billetter til aflyste forestillinger, vil blive kontaktet angående tilbagebetaling af billetter. Teatret kan altid kontaktes på post@teaterbutikken.dk, hvis man har spørgsmål.

Hjørring Teater håber at kunne afslutte sæsonen med et besøg af operettekompagniet med ”Hjerter i valsetakt” fredag den 21. maj - en forestilling, man indtil videre dog forgæves har forsøgt at gennemføre i både januar og marts.

- Efter en sæson med bare 4 gennemførte forestillinger af i alt planlagte 15 forestillinger, vil det være dejligt at slutte sæsonen med ”Hjerter i valsetakt”, lyder det håbefyldt fra teatret.

Annonceret indhold

Nyeste