Livet her

Familie FDF i Hjørring - kom og vær med

Hjørring FDF er igen på banen med Familie FDF

22. september 2020 kl. 14:36

HJØRRING: Familie FDF er et tilbud til børnefamilier med børn mellem cirka to og fem år, hvor man én gang om måneden mødes nogle timer sammen med andre familier og leger, hygger, laver bål, er kreative, løber rundt i naturen eller står og får en kop kaffe og en god snak.

- Opstarten i år skulle markeres – og det blev den. Vi fik nemlig besøg af naturvejleder og FDFér Karin Winther, fra Vesthimmerland Kommune. fprtøææer Trine Torp

FDF Hjørring

- Karin havde en masse forskellige ting at vise os.

- Først skulle vi lære at bage bolle-brunsviger på et trangia.

Børn og voksne var sammen om at gøre kagen klar.

- Vi nåede lige at lege gemmeleg som mariehøns i naturen, inden himlen åbnede sine sluser, og vi i stedet rykkede indenfor - mens kagerne bagte færdig udenfor. Indenfor hørte vi om de forskellige krible-krabledyr, vi kan se i naturen lige nu. Vi hoppede som græshoppere og kravlede i en lige række som myrerne, fortæller Trine Torp-

- Karin fortalte også om de forskellige edderkopper, vi kan finde lige nu – og hvordan nogle edderkoppemødre spiser deres unger, hvis ikke de ganske hurtigt kravler op på morens ryg så snart de er udklækket! Vi legede at vi var små fluer, der skulle prøve at komme igennem edderkoppens spind uden at sidde fast.

- Da vi var færdige med at lege kom solen frem, og vi kunne nyde vores familiebagte bolle-brunsviger med saftevand udenfor på bænkene eller inde i shelterne. Selvom vi her fik stillet den værste sult, ville Karin vise os, hvordan man med en færdigkøbt pizzadej og en håndfuld forskelligt fyld nemt - i samarbejde med børnene - kan lave en lækker calzone-pizza over bål.

Et par af forældrene havde fra starten fået gang i et fint bål, så pizzaerne blev hurtigt færdige og de mættede ganske godt.

- Det var et par super hyggelige timer – og vi glæder os til at se hvad vi skal lave næste gang.

Der holdes Familie FDF den første søndag i måneden fra 9.30-11.30.

Lederen er Trine Torp, og næste mødegang er søndag 4. oktober på FDFcgården, Thomas Morildsvej 71 i Hjørring.

- Man er velkommen til at komme og deltage gratis og undersøge, om det er noget for familien, siger Trine Torp.

Læs mere på FDF Hjørrings hjemmeside under ”Klasserne”.

Annonceret indhold

Nyeste