Vinderne af præcisionsfodbolden er: Kim på tredjepladsen, Robin blev nummer et og Anders fik andenpladsen. Foto: Niels Helver
Livet her

Familiehygge med dyst i Annas Have i Tolne

17. august 2021 kl. 16:30

I lørdags havde Tolne og Omegns Borgerforening inviteret til en rigtig familiehyggeeftermiddag i Annas Have midt i Tolne. Anledningen var, at det nu igen er muligt at mødes til socialt samvær, og at Borgerforeningen har investeret i nye borde-bænke-sæt. Herudover var der også afvikling af Tolne Mesterskab i petanque og præcisions fodbold.

Borgerforeningen blev glædeligt overrasket over den store tilslutning med 23 tilmeldte til petanque mesterskabet og præcisionsfoldbolden. Det var slet ikke muligt at afvikle konkurrencerne indenfor den fastsatte tid. Så var det heldigt, at Borgerforeningens bestyrelse havde været så forudseende, at der var tændt op i grillen og med formanden Brian Wiehl som grillmester, var der god afsætning i de grillede pølser.

Præcisionsfodbolden blev først afviklet, mens det trak noget længere ud med afviklingen af petanque mesteskabet. Det blev Robin, der løb med førstepladsen i præcisionsfodbolden. Anders kom på andenpladsen og Kim på tredje pladsen.

Bestyrelsen håber, at de i fremtiden kan afholdes mange flere arrangementer i den hyggelige Annas Have.

Annonceret indhold

Nyeste