Livet her

Festweekend i Blondehuset i Søndergade

29. september 2020 kl. 12:34

- Vi har haft en weekend lige som vi kunne ønske os, siger indehaveren af lingeributikken Blonsehuset i Løkken Helle Svendsen.

Hun kunne sammen med sit personale fejre butikkens 10 års fødselsdag. Det blev gjort med et stort aktivitetsprogram.

- Musik med yndligns DJ Tom Hummeluhr, slikbar, safariture og præsentation af Blondehusets nye øl som fik navnet TILPAS.

Og så vrimlede det med dejlige og modige modeller fra Blondehusets magasiner. De havde iklædt sig undertøj og badetøj fra butikkens udvalg.

Søndag var der desuden besøg af søstrene Nicoline og Pernille Thorup fra Hjørring. De står bag det danske smykkebrand THORUP Smykker som Blondehuset også forhandler.

- Vi havde en lille konkurrence i gang, og vinderen blev Lena Hohnsbehn. Hun vandt et par øreringe og en halskæde fra vores nye efterårskollektion. De er lavet i guldbelagt sølv med hvide keshi ferskvandsperler, fortæller Nicoline og Pernille Thorup.

- Vejret var ikke det bedste, men vi synes vi vandt over vejret, for der kom masser af dejlig gæster forbi og tog del i vores fest og glæde, slutter Helle Svendsen.

Annonceret indhold

Nyeste