Arkivfoto: Henrik Bo
Livet her

Forretning i Hjørring forsøgt snøret med falske penge - ung mand sigtet

20. august 2021 kl. 14:32

Det er godt at have øjnene med sig, når der skal betales med kontanter - og det havde en ekspedient i en forretning i Hjørring torsdag.

Nordjyllands Politi oplyser således, at man torsdag eftermiddag modtog en anmeldelse fra en forretning, hvor en ung mand netop havde gjort et køb med en forfalsket pengeseddel. Gerningsmanden blev tilbageholdt på stedet, mens en beredskabspatrulje kørte dertil, oplyses det i døgnrapporten.

Ved visitation fandt og konfiskerede politiet desuden en mindre mængde skunk og hash fra den unge mands lommer.

Politiet sigtede og anholdt derfor vedkommende for udgivelse af falske penge samt besiddelse ulovlig narkotika. Den sigtede kan nu se frem til et retsligt efterspil.

Annonceret indhold

Nyeste