Det sker

Fredag er der fernisering: Fabeldyr har indtaget Slettingen Refugium

Kunstner Inger Bruhn har i en måned opholdt sig på Slettingen Refugium

28. april 2021 kl. 17:45

Kunstner Inger Bruhn fra Århus har fyldt Slettingen Refugium med farverige fabeldyr.

- Jeg har været så heldig at få et måneds ophold her på Slettingen Refugium. Og jeg har arbejdet med min billedverden, der omhandler fabeldyr.

- Jeg sætter en udstilling op af de billeder, jeg har arbejdet med i den måned, jeg har opholdt mig her i Slettingen Refugium, og der er fernisering fredag 30. april klokken 16.

Slettinge Refugium ligger på Slettingenvej 51 ved Nørlev.

- Jeg er uddannet keramiker fra Århus Kunstakademi i 1985 og har arbejdet med keramik side da. Jeg arbejder også med bemalede pinde, gummi, bronze samt plexiglas. Og de sidste år har jeg arbejdet med mine fabeldyr på lærred.

Inger Bruhns fabeldyr kom til verden i en lille middelalder by i Provance i 2018.

Inger Bruhn har mange udstillinger bag sig i både ind- og udland.

- Min inspiration henter jeg på vandet og på mine mange rejser. At sejle har altid betydet meget for mig - her er jeg i tæt kontakt med naturen og sejlbådenes elegante form.

- Inspiration, ja hvad er inspiration ... hvordan kan man forklare den gennem ord og handling, det bliver livets umistelige bagage. Min rejse til Canada har gjort et stort indtryk. Der stiftede jeg bekendtskab med de mest fantastiske totempæle.

Læs mere på www.ingerbruhn.dk

Annonceret indhold

Nyeste