Vendsyssel Historiske Museum er ved at gøre klar til sommersæsonen, og derfor søger de frivillige til Den Gamle Købmandsbutik.
Livet her

Frivillige købmænd søges: Vil du stå bag disken?

06. maj 2024 kl. 11:00

HJØRRING: Vendsyssel Historiske Museum er ved at gøre klar til sommersæsonen, og derfor søger de frivillige til Den Gamle Købmandsbutik.

I Den Gamle Købmandsbutik er servicen i top. Her fortælles der om, hvordan handel foregik “i gamle dage”, og der sælges spegepølse, ost, slik, bjesk, sennep, honning, marmelade, trævarer og legetøj.

Museet har åbent i Den Gamle Købmandsbutik seks dage om ugen hele sommeren fra kl. 11.00 til 15.00. Der er desuden åbent i skolernes ferier og til julemarkedet.

Du har selv indflydelse på vagtplanen, som laves i fællesskab med de andre købmænd.

De frivillige købmænd er altid to på vagt ad gangen. Når der ikke er kunder i butikken, får de en vældig snak i baglokalet, hvor museet sørger for frokost og eftermiddagskaffe.

Man mødes også et par gange om året og spiser og hygger sammen.

Annonceret indhold

Nyeste