”Senior Stand-up - i farver” med Jan Hertz sker mandag 10. februar klokken 12.
Livet her

Frokost-stand-up med Jan Hertz

Efter mandagens morgensang på vendsyssel Teater 10. februar står den på Senior stand up - i farver med Jan Hertz

01. februar 2020 kl. 06:55

HJØRRING: Hvad med at ”møde” Ebbe Rode, John Price, Jørgen Reenberg, Helle Virkner, Poul Bundgaard, Dronning Margrethe og en del flere kendte – og så på en mandag formiddag? Efter mandagens morgensang den 10. februar står den på ”Senior stand up - i farver”, hvor skuespilleren, instruktøren og entertaineren Jan Hertz besøger Vendsyssel Teater og blandt andet lader publikum ”hilse” på nogle af de største…

Stand up fylder salene overalt, og nu er turen kommet til Vendsyssel Teaters musiksal, og mål-gruppen er denne gang den lidt ældre generation end de, der som regel kaster sig over stand-up genren. Derfor finder forestillingen også sted kl. 12, når Kjeld Silberbauer har sunget af med sin morgensang, hvor alle i øvrigt også er velkommen.

Jan Hertz byder på en selvbiografisk, morsom fortælling om de valg man træffer her i livet og kon-sekvenserne deraf. Situationer og mennesker har klæbet sig fast i hans bevidsthed og råt for usø-det inviterer han på mere end 65-års rutsjebanetur.

Et dramatisk, sensitivt, kontant, helhjertet livsdrama om konsekvenserne i at måtte træffe fra- og tilvalg. På et tidspunkt troede Jan Hertz, at der skulle stå kirurg eller præst på hans visitkort… men teatret var dragende og heldigvis blev det scenekunsten, der blev hans vej gennem livet.

Som teaterleder på Amager Scenen, underholdningschef i Tivoli, instruktør og skuespiller har han måtte træffe valg, og når han besøger Vendsyssel Teater, får publikum et indblik i, hvordan det har været at have mange roller og titler.

Jan Hertz har instrueret en lang række revyer og musicals, og på det seneste har han instrueret Lane Linds forestilling om Gertrud Stein.

”Senior Stand-up - i farver” med Jan Hertz sker mandag d. 10. februar klokken 12:00.

Næste gang, der er stand-up på Vendsyssel Teater, er d. 18. februar, når ComedyKlubben kommer forbi med tre komikere - og igen senere på foråret, når Nikolaj Stokholm går på scenen med sit totalt udsolgte oneman-show ”Turen går til Nikolaj Stokholm”.

Annonceret indhold

Nyeste