Der var lang kø til alle tre ishuse i Tversted i søndags, for nu skulle sæsonens første is med hjemmerørt guf smages. Foto: Niels Helver
Livet her

Godt vejr lokkede folk til Tversted efter is - og en enkelt skulle da også lige i bølgerne ...

19. april 2021 kl. 12:00

Det gode vejr i søndags fik mange ud i naturen. Et af de steder, hvor folk valfartede til var Tversted. Nu skulle sæsonens første is med hjemmelavet guf smages. Derfor var der lang kø til alle tre ishuse, og flere benyttede ventetiden i køen til at drøfte, hvilket ishus der har den bedste guf. Der var delte meninger, for smag og behag er som bekendt forskellig.

Efter isvaflen med de eftertragtede kugler toppet med et pænt lag guf var sikret, gik de fleste en tur på stranden. Her var der en, der åbenbart foretrak det kolde gys frem for en kold is! Og et par ungersvende kørte cross i vandkanten, så strandgæsterne blev helt forskrækket over den hurtige og larmende kørsel på ikke indregistrerede motocrosscykler på et sted, hvor færdselsloven er gældende.

Annonceret indhold

Nyeste