Der har i den seneste tid både været holdt borgermøde og dialogmøde i Tornby om plejecenter Havbakkens fremtid, men et politisk flertal har nu besluttet at centret skal lukkes

Arkivfoto: Martin Damgaard
Livet her

Havbakken lukker

Budgetforlig i Hjørring Byråd mellem Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti og SF får den konsekvens, at plejecenter i Tornby lukker.

27. september 2018 kl. 11:20
Opdateret kl. 13:17

TORNBY: Et flertal i Hjørring Byråd bestående af Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti og SF har besluttet at lukke plejecenter Havbakken i Tornby.

Beslutningen er en del af det budgetforlig, som de tre partier netop har indgået for 2019.

Om baggrunden for det punkt i budgetaftale skriver forligspartier:

- Parterne vil samarbejde om udmøntningen af en ny plejeboligplan, når resultatet af det igangværende arbejde i regi af SÆH er færdiggjort. Parterne er enige om at et væsentligt mål for planen er understøttelsen af bedst mulig kvalitet indenfor de rammer, der er til rådighed. hensynet til kvaliteten overfor de borgere, der bor på plejecentret, står som udgangspunkt over hensynet til nærheden. Derfor fastholder parterne både beslutningen om lukningen af Havbakken i Tornby og målet om at plejeboligplanen skal give et yderligere provenu i løbet af budgetperioden.

- Umiddelbart i starten af 2019 igangsættes en proces vedrørende omdannelse af arealerne, hvor Havbakken ligger i dag. I udgangspunktet er ideen omdannelse til boligformål i en eller anden form, som ejer-, lejeboliger eller almene boliger. Processen skal sikre inddragelse af borgerne i Tornby, men også at der bliver tænkt nyt og måske alternativt i forhold til det kendte i dag.

18 ud af 31 byrådsmedlemmer står bag forliget om budgettet, der skal endeligt vedtages ved 2. behandling på et byrådsmøde 10. oktober.

Annonceret indhold

Nyeste