Open by Night plejer at samle mange mennesker i byens gader til hygge og underholdning. Men på grund af corona er aftenen i år aflyst. Arkivfoto: Bo Lehm
Livet her

Hjørring Handel aflyser Open by Night - og kommer med en opfordring

Formand: - Det er ekstremt vigtigt, at borgerne fortsat bakker op om det lokale handelsliv og køber ind lokalt

25. september 2020 kl. 10:36

HJØRRING: På grund af de seneste udmeldinger om smittespredning og forsamlingsforbud besluttede har bestyrelsen for Hjørring Handel besluttet at aflyse den planlagte Open By Night 2. oktober.

- Vi har selvfølgelig stadig åbent og alle sikkerhedsforanstaltninger bliver taget i butikkerne og på restauranter – og at vi er meget glade for at lokalbefolkningen forsat bakker op, siger formand for Hjørring Handel, Ole Søndergård.

- Coranaen har stadig tag i samfundet, og vi vil ikke risikere, at vi kan få indflydelse på en eventuel smittespredning i Hjørring Kommune.

Med aflysningen af Open by Night forsvinder en stor indtægtsdag for byens forretningsdrivende.

Og Ole Søndergård og byens øvrige forretningsdrivende minder borgerne om, at det er ekstremt vigtigt fortsat at handle lokalt og ikke mindst gå uden om udenlandske netsites.

- Der er mange gode tilbud lige nu i butikkerne i Hjørring.

Byens butikker håber selvfølgelig også, at kunderne vil kigge inden for og lade sig friste af gode tilbud, når de får nogle af de indefrosne feriepenge på lommen.

Annonceret indhold

Nyeste