Livet her

Hjørring styrkes med nationalt netværk

Hjørring Handel drager ifølge event- og aktivitetschef Rikke Ejsenhardt stor nytte af netværket CityChefer

13. september 2020 kl. 05:06

HJØRRING: Hvordan sikrer man fremtidens handelsbyer i Danmark, hvordan binder man byerne sammen, når nye bydele opstår og hvordan tackler man globale og lokale udfordringer, så handelsbyerne består. Det var blandt emnerne, da CityChefer.dk for nyligt var samlet til netværksdag hos Business Fredericia.

Erhvervsorganisationen havde til lejligheden inviteret en række oplægsholdere, der med deres indlæg satte strøm til den efterfølgende debat og videndeling. Blandt talerne var Direktør for Lokale og Anlægsfonden, Esben Danielsen, Centermanager fra DEAS Lotte Vestergaard og Fredericias Borgmester Jacob Bjerregaard.

Sammen med erhvervsnetværket CityChefer var Hjørring Handel med til at opstille rammen for en visionær dag om fremtiden. Borgmester Jacob Bjerre talte på netværksmødet om vigtigheden af at udvikle bymidten til fremtiden, samtidig med at de øvrige byprojekter og bydele tænkes ind.

Hjørring Handel drager ifølge event- og aktivitetschef Rikke Ejsenhardt stor nytte af netværket:

- Sammen med 41 andre handelsbyer fordelt over hele Danmark er vi medlem af et netværk, der giver os viden, vi kan bruge lokalt.

- Det er vigtigt for os, at vi arbejder både på de strategiske og jordnære flader, når vi ser ind i fremtidens bymidte. Samtidig får vi mulighed for gode outputs.

- Vi arbejder benhårdt på at fastholde Hjørring, som Vendsyssel største og bedste handelsby og vi glæder os over et styrket samarbejde med Hjørring Erhvervscenter og Hjørring Kommunen, siger Rikke Ejsenhardt hos Hjørring Handel.

Om CityChefer

CityCheferne er et netværk for dem, der sidder med udvikling af detailhandel i byerne og som ønsker greb om de radikale forandringer og som ligeledes ønsker netværk, som kan hjælpe til handling og udvikling.

Digitaliseringen udfordrer alle, men detailhandlens små og mellemstore butikker kigger mod deres handelsstandsforening for svar på, hvordan der kan skabes en levende midtby. Dog er disse foreninger båret af små budgetter, ildsjæle og frivillige kræfter.

- Derfor inviterer vi alle citychefer, direktører for handelsstandsforeninger og andre i ledende roller indenfor detailhandel og byudvikling til at deltage i vores i netværksmøder, studieture og andre løbende tiltag, fortæller netværksfacilitator Heidi Svane.

Citychefer er blevet godkendt af Erhvervsministeriet som et sparringsorgan i ministeriets “partnerskab for levende bymidter”.

- Vi er stolte over, at netværket er inviteret ind som en del af dette partnerskab. Citychefer.dk ønsker at spille en store rolle i at sikre levende handelsbyer i fremtiden, og vi har allerede mange gode bud på, hvordan vi kan skabe bedre rammevilkår for vækst til handelslivet og stærkere samarbejde på tværs af aktører.

- Særligt grundet corona har netværket oplevet, hvor stor en katalysator for vækst det er at arbejde sammen byer imellem og dele erfaringer – derfor håber vi også at kunne bringe mange af disse erfaringer ind i partnerskabet fra 41 handelsbyer der dækker over 4000 medlemmer,

Annonceret indhold

Nyeste