Livet her

Hjørrings nye scene indviet med Pelle - fem og en halv år gammel

Trine Gadebergs Pelle underholdt på Springvandspladsen i Hjørring og skrev automografer til sine fans

01. juli 2021 kl. 18:05

HJØRRING: - Jeg hedder Pelle, og jeg er faktisk fem og en halv år gammel. Det er nææsten det samme som fem år.

Pelle i egen skønne person indtog scenen, da Hjørring Handel indviede byens nye mobilscene på Springvandspladsen torsdag eftermiddag. Og publikum i alle aldre nød den kække ”knægt” med de satiriske fortællinger om hverdagen sammen med mor og far.

Pelle alias Trine Gadeberg er lige nu topaktuel i Hjørring, hvor årets revy spiller på Vendsyssel Teater. Og her er Pelle kraaaaaftedeme klar til at gå på scenen fireogtyve-syv-i-minutten.

På scene blev Pelle afløst af Claus Hassing Trio, der leverede kræs til øregangene til sæsonens første Four O’Clock Rock. Og mens musikken spillede, sygeplejerskerne strejkede og fadøllene blev skænket op til byens gæster, der nød stemningen i midtbyen, skrev Pelle autografer og stillede op til fotografering sammen med sine fans.

Sjov i gaden HVER dag

Hver eneste dag hele sommerferien står Hjørring Handel i spidsen for aktiviteter og underholdning på Springvandspladsen.

- Stor tak til handelsstanden for det kæmpe arbejde, I gør - og tak til Salling-fonden for den flotte scene, lød det fra Arne Boelt, der indviede scenen officielt.

- Det er en fornøjelse at se så mange gæster inde i midtbyen til de mange arrangementer.

Den nye mobilscene blev indviet af borgmester Arne Boelt.

Hjørring Handel har modtaget en donation på 330.000 kroner fra Købmand Herman Sallings Fond til mobilscenen. Og den nye scene kommer i brug mange gange i løbet af sommeren

Annonceret indhold

Nyeste