Livet her

Høj Data udvider forretningen

En ny gardinafdeling er nu sammenbygget med den eksisterende forretning

16. september 2020 kl. 06:43

HIRTSHALS: Høj Data i Nørregade i Hirtshals har udvidet forretningen med en ny gardinafdeling, der er sammenbygget ind i den eksisterende forretning.

Høj Data forhandler nu alt til kontoret, og alt til malearbejdet.

Man kan således købe super morderne store computere og kontorstole, samt alt andet, der hører til kontorarbejdet. Alt findes i den kæmpestore butik i Nørregade.

- Vi er glade for den nye gardinafdeling, som genererer en meget stor omsætning, kan vi se nu. Det har betydet alene for gardinsalget en 20 procent omsætningsforøgelse for hele butikken, siger indehaveren Tommy Høj.

- Vi har alle slags gardiner og lameller, samt persienner. Plissé gardiner udgør efterhånden halvdelen af omsætningen i afdelingen, men vi sælger også mange rullegardiner, og meget til solafskærmning, tilføjer Tommy.

- Vi kører i hele Nordjylland, og jeg har foruden mig selv en god uddannet gardinmand med i afdelingen. Vi kan montere lige efter kundens ønske, og vi giver selvfølgelig gerne et tilbud på hele arrangementet, så kunden kan se, hvad det løber op i, inden der tages bestemmelse om købet - sådan skal det være, siger Tommy. Så er der ingen overraskelser når gardinerne er hængt op i hjemmet eller i virksomheden, for vi har også mange virksomheder som kunder, tilføjer han.

- Vi gør os umage med at levere en god service og en god kvalitet i gardinafdelingen, men det gælder også i kontor og malerafdelingen. Det er trods alt det, der giver et godt salg i sidste ende, siger Tommy.

Det er også vigtigt for ham at sige, at de går meget ind for genbrug. Det gælder især hvis folk har en computer, der er gået i stå.

- I stedet for at fare hen og købe nyt og smide det gamle væk, giver vi gratis et tilbud på at reparere den computer, der er gået i stå, og i langt de fleste tilfælde kan vore dygtige folk på værkstedet lave computeren for mindre end 500 kroner, og en ny computer kan jo nemt løbe op i 4 til 5 tusinde kroner. Det er god økonomi for den enkelte kunde, og det er godt for miljøet, at vi ikke bare smider noget væk der sagtens kan bruges, blot ved at reparere lidt på det. Det synes vi, at der er sund fornuft i, tilføjer Tommy Høj.

Annonceret indhold

Nyeste