Lars Nielsen må foreløbig vente med at åbne for offentlig adgang i Vandhuset i Hjørring. Arkivfoto.
Livet her

Holder vejret: Svømmehal kan ikke åbne for offentlig adgang

Vandhuset i Hjørring har endnu ikke fået styr på "boblerne", og har måttet afvise offentlig adgang.

06. maj 2021 kl. 10:36
Opdateret kl. 14:22

Mange morgensvømmere har set frem til genåbning af svømmehallerne, og det skulle egentlig torsdag, men der er tilsyneladende forvirring om afstandskravene mellem foreninger, skolesvømning og så de svømmere, der bruger den offentlige adgang.

- Vi har 75 procent af aktiviteterne i gang med foreninger og skolesvømning, men vi kan endnu ikke åbne for offentlig adgang, før vi har fået en præcisering af reglerne, fortæller leder af Hjørring-Hallerne, Lars Nielsen.

Han rykker Kulturministeriet for svar på afstandskravene mellem de svømmere, der er inde via den offentlige adgang, og så foreningslivet og skolesvømningen.

- Foreninger og skolesvømning er jo bobler med deres egne kendte krav. Vi mangler svar på, hvordan kravene er mellem de forskellige grupper både i bassinerne og i omklædningen, siger Lars Nielsen, der forventer snart at få klarhed over reglerne.

Vandhuset Hjørring kan endnu ikke åbne for offentlig adgang

I Sindal-Hallerne har halinspektør, Mogens Fonseca også været noget forvirret over reglerne.

- Vi åbner for delvis offentlig adgang, bl.a. morgensvømmerne. Men det bliver først fra mandag morgen. Vi plejer at have meget stor søgning til offentlig adgang fredag og lørdag aften, og der har vi måtte droppe det. Vi skal jo overholde kravet om maksimalt 25 i bassinet på én gang, siger Mogens Fonseca.

Vandhuset i Hjørring meddelte i løbet af torsdag, at der skulle blive åbnet for offentlig adgang i weekenden

Annonceret indhold

Nyeste