Poul Nielsen bruger meget tid i receptionen. Foto: Jens Brændgaard
Livet her

Hotel Skagerak sporer fremgang og renoverer

01. marts 2022 kl. 07:00

HIRTSHALS: Efter hårde coronarestriktioner er der nu igen fremgang at spore hos Hotel Skagerak i Hirtshals.

- Vi har fået mange nordmænd tilbage på hotellet, siger Poul Nielsen.

- Vi har stor fremgang lige nu, og vi står over for en god sæson, hvor vi forventer rigtig mange gæster. Udover nordmændenes tilbagekomst bliver vi også i stigende grad besøgt at tyske og andre udenlandske turister, efter at samfundet er blevet genåbnet.

Det er dog ikke kun de udenlandske turister, der er årsag til fremgangen. Lokale firmaer og virksomheder i Hirtshals og omegn benytter nemlig også oftere hotellet efter samfundets genåbning, og det er Poul NIelsen glad for.

Hotel Skagerak i Hirtshals ejes af Allan Gjedsig, som købte hotellet for to år siden. Det er dog ikke ham, der står for den daglige drift, fortæller Poul Nielsen.

- Jeg står for den daglige drift, og det går rigtig godt med mange udlejninger hver dag, men vi ligger også rigtig godt lige midt i byen, som er et attraktivt område.

Hotel Skagerak har fået facaden fornyet. Foto: Jens Brændgaard
Annonceret indhold

Nyeste