- Vi glæder os så meget til åbningen, sagde Allan Nyholm Ottosen og Sarah Korsholt fredag i ugen der gik. Foto. Bente Poder
Shopping

Klar til genåbning: De gør klar til bogudsalg

Butikkerne i Metropol ShoppingCenter genåbner onsdag. Personale og butiksejere glæder sig til at se kunderne igen

18. april 2021 kl. 12:05

HJØRRING: Bag gitteret i Bog & Idé og Legekæden i Metropol ShoppingCenter var indehaver Allan Nyholm Ottosen og elev Sarah Korsholt i gang med at gøre bøger klar til bogudsalg.

Bogudsalget begyndte officielt 6. april, men på grund af nedlukningen var butikken i Metropol selvsagt forhindret i at komme med fra dag ét. Men nu er de klar med gode bogtilbud, når butikken kan genåbne på onsdag.

- Vi har haft helt lukket ned. Men vi har været i butikken. Sarah er elev, og for at undgå en forlængelse af elevtiden, besluttede vi at møde ind. Vi har ryddet op og flyttet rundt - alt det man ikke har tid til i en travl hverdag, sagde Allan.

- Men vi glæder os så meget til åbningen, tilføjede han med et stort smil. Smilet skyldes måske også lidt, at han fredag havde fået tæmmet corona-håret hos frisøren.

Annonceret indhold

Nyeste