Arkivfoto: Henrik Bo
Livet her

Knallertkørere knaldet: Problemer med både promille og hastighed i Søndergade - stor bøde i vente

28. april 2021 kl. 14:24

Andet end fiskere kan få fangst i Hirtshals.

Politiet fik det eksempelvis tirsdag aften i Hirtshals i Søndergade - endda to gange.

Første sag handlede om en spirituspåvirket knallertfører. Nordjyllands Politi oplyser i døgnrapporten:

”Tirsdag den 27. april om aftenen standsede Nordjyllands Politi en lille knallert til kontrol på Søndergade i Hirtshals af rutinemæssige årsager. Betjentene instruerede føreren i at deltage i en alkometertest, hvilket føreren indvilligede. Testen gav desværre udslag for, at føreren tilsyneladende var påvirket af spiritus i sådan en grad, at hans promille var klart over den lovlige grænse på 0,5. Politiet sigtede og anholdt derfor knallertføreren for spirituskørsel. En blodprøve blev senere udtaget som bevismateriale.”

Samme aften blev en anden knallertkører noteret for intet mindre end fire forhold:

”På Søndergade i Hirtshals standsede to betjente fra Nordjyllands Politi en lille knallert til kontrol tirsdag den 27. april om aftenen, da de observerede, at føreren ikke brugte styrthjelm. Betjentene kunne desuden se, at føreren var frakendt førerretten til knallert i forbindelse med en tidligere hændelse. Knallerten var heller ikke forsikret. Et rullefelt blev desuden taget i brug, hvor knallertens tophastighed blev målt til at være mindst 62 km/t. Der var derfor tale om en konstruktivt ændret knallert, da en lille knallerts maksimale hastighed bør være 35 km/t. Politiet sigtede derfor føreren af knallerten, en 30-årig mand, for følgende:

* Kørsel på konstruktivt ændret knallert

* Knallertkørsel uden styrthjelm

* Kørsel i frakendelsestiden

* Mangel på lovpligtig forsikring

Den sigtede kan blandt andet se frem til en betragtelig bøde”, oplyses det i døgnrapporten.

Annonceret indhold

Nyeste