TORNBY: På grund af stormen Knud er færgerne fra Larvik, Kristiansand og Gøteborg aflyst fredag eftermiddag, og det har betydet, at en del af de tilmeldte hold til Tornby Cup - en stor turnering for unge håndboldspillere - i weekenden har fået booket deres billetter om.
Enten til en tidligere færgeafgang fredag eller en senere.
Således forventer turneringsleder Henning Sigsgaard, at nogle hold først kan være i Tornby omkring lørdag middag, hvor turneringen er i fuld gang.
Det skriver han i en opdatering torsdag på cuppens Facebook.
Derfor kommer turneringsledelsen i dag fredag på en del overarbejde med at ændre i turneringsplanen for det store stævne.
I alt kommer der 700 norske deltagere i cuppen, mens det er et langt mindre antal svenske deltagere.
195 danske, norske og svenske hold deltager i den 29. udgave af stævnet.
Livet her

Knud blæser kamp-program omkuld

Færgeaflysninger giver bøvl for Tornby Cup - norske og svenske hold er booket om til tidligere eller senere afgange

21. september 2018 kl. 09:02
Annonceret indhold

Nyeste