HELE LANDET: Når solen skinner og fuglene kvidrer får langt flere danskere lyst til at sætte en underskrift på slutsedlen til et sommerhus. Højsæsonen for sommerhussalg her i landet ligger typisk fra påsken til september.
- Men ofte kan det betale sig at have is i maven og vente med at byde på et sommerhus til efteråret, forklarer Hans Møllnitz Olsen, boligøkonom og købermægler hos Bolighed.dk.
Tal fra Finans Danmarks boligmarkedsstatistik viser, at der i gennemsnit er fornuftige besparelser i udsigt, når man er på udkig efter et sommerhus.
Køberplatformen Bolighed.dk har analyseret tallene fra de seneste kvartaler. Her viser det sig, at man i gennemsnit kunne se frem til et afslag på 8,6 % på landsplan, når man var sommerhuskøber i april, maj eller juni i år. I vinterhalvåret var det gennemsnitlige afslag på 10 %.
Der er store regionale forskelle på størrelsen af afslagene. I Nordsjælland var forskellen mellem først udbudspris og den realiserede handelspris på 6,1 % i 2. kvartal i år, mens forskellen i Nordjylland lå på 10,9 %.
- Vi ser ofte, at køberne har gode kort på hånden og kan presse sommerhussælgerne når feriesæsonen er slut. I vinterhalvåret ser sommerhushaverne ikke nær så idylliske ud, og sælgerne ved, at nu kan der gå mange måneder før køberne igen melder sig på banen, siger Hans Møllnitz Olsen
I særligt dyre områder er der flere hundrede tusinde kroner at forhandle om, mens det andre steder handler om få tusinde kroner. Men Hans Møllnitz Olsen understreger, at det som udgangspunkt altid betale sig at gå efter at presse prisen.
Livet her

Køb sommerhuset nu og spar mange penge: - Det betaler sig at have is i maven

I Nordjylland er der pæne besparelser at hente ved at handle, når det er mørkt og koldt, vurderer boligøkonom fra Bolighed.dk.

01. november 2018 kl. 07:10
Annonceret indhold

Nyeste