Livet her

Kom med indenfor: Hirtshals nye lægehus slog dørene op

01. december 2021 kl. 21:31

De mange patienter lod sig ikke afskrække af, at snestormen havde sat himmel og jord i ét. Onsdag den 1. december blev det nye lægehus i Hirtshals taget i brug, og det afløser det tidligere lægehus på Skovvejen, som blev lukket fredag den 26. november.

- Vi er glade for det nye lægehus, hvor alt er nyt, fortæller praktiserende læge Jesper Holmelund, der er en af lægehusets to faste læger. Derudover har lægehuset også to vikarierede læger i øjeblikket.

Lægehusets sygeplejersker var glade for, at lægehuset nu fuldt funktionsdygtigt kan tage imod patienter, og at it-systemet er i drift.

Det nye lægehus i Hirtshals er placeret centralt i byen på Vanggårdsgade og er på godt 750 kvadratmeter. Realiseringen er sket i et tæt samarbejde mellem Hjørring Kommune og de praktiserende læger i Hirtshals.

Annonceret indhold

Nyeste