Ejendomsmægler hos Home, Jesper Carlsson, viser, hvor der inden længe skal ligge nogle lejligheder til en pris på knap 4 mio. kr.  Foto: Kim Dahl Hansen
Livet her

Luksus-lejligheder i Hjørring - du gætter ikke, hvad de dyreste koster

14. marts 2021 kl. 07:00

En helt ny, lille bydel er ved at vokse frem ved Christiansgave i Hjørring - Byen i Parken hedder projektet, og de dyreste af lejlighederne sætter nye standarder for prisniveauet i Hjørring.

Den dyreste kommer således til at koste 3.895.000 kroner. Det er mere end det dobbelte af prisen på den næstdyreste lejlighed i Hjørring, der lige nu er til salg, hvis man ser bort fra de andre lejligheder i Byen i Parken. Det viser en opgørelse fra boligsiden.dk.

Det skriver nordjyske.dk.

Men så får man også 135 kvadratmeter på øverste etage med udsigt fra altanen ud over Christiansgave i Hjørring bymidte - i nyt arkitektonisk byggeri, vedligeholdelsesfrit og tæt på både byliv og kulturtilbud.

Ejendomsmægleren på byggeriet, Jesper Carlsson fra Home, oplyser, at der er god interesse for de forskellige boliger i byggeriet, der både huser lejeboliger, andelsboliger og ejerlejligheder.

Annonceret indhold

Nyeste