Det er planen, at 2019 bliver året, hvor Bille Augusts instruktion af miniserien "Lykke-Per" - baseret på udviklingsromanen af samme navn - møder danskerne hjemme i stuerne.
Spillefilmen har netop haft premiere i de danske biografer. I den anledning holder bibliotekar Helle Dorf et aftenoplæg med fokus på netop denne type litteratur. Helle Dorf fortæller:
- Lykke-Per er skrevet af Henrik Pontoppidan og betragtes som et essentielt værk i dansk litteraturhistorie. Udover at være en fortælling om kærlighed, frigørelse og drømme gør romanen på forbilledlig vis sin læser klog på liv og samfund i Danmark i slutningen af 1800-tallet. Dét skal vi snakke noget mere om, og så skal vi altså også rundt om det her med, hvad lykke-begrebet er for en størrelse.
Arrangementet, som man gratis kan deltage i, finder sted på Hjørring Bibliotek mandag 10. september kl. 19.. Man skal huske at printe en gratis billet forinden på www.billetten.dk af hensyn til planlægningen.
Livet her

Lykke: Pontoppidan på programmet

09. september 2018 kl. 07:34
Annonceret indhold

Nyeste